5.marts hjemmeside

Crome & Goldschmidts fabrikker

Crome & Goldschmidts Fabriker lå mellem Fabriksvej og grusvejen/jernbanen , som senere kom til at hedde Emil Møllers Gade. Da Horsens Tugthus i 1853 trådte i virksomhed, forstod Goldschmidt straks at drage nytte af dets arbejdskraft, men den beskedne forretning svang sig dog først ret op, da fængslet i 1860 ophørte med selv at være arbejdsgiver for sine fanger. Ved et lån fra statskassen blev Goldschmidt i stand til direkte at sysselsætte tugthusets fanger, væsentlig med vævning, og samtidig associerede han sig med den senere konsul August Crome, der overtog den merkantile del af forretningen og dengang stod som bestyrer af den Bønnelykkeske Tobaksfabrik i Horsens. Den nu jævnt voksende virksomhed fik snart en stor fabrik med frie arbejdere og blev i 1874 omdannet til et aktieselskab, Crome & Goldschmidts Fabrikker, med en kapital på 800.000 kr., der i 1881 fordobledes. Samme år overtog selskabet Ribe textile fabriker. Goldschmidt, der til sin død 11. maj 1888 var selskabets direktør, blev ved firmaet Crome & Goldschmidts jubilæum 1885 udnævnt til justitsråd.

Crome & Goldschmidts Fabriker i Ribe - Fyraften

De kvindelige arbejder fra spoleafdelingen - fabrikken i Horsens

Det, der i dag tydeligst vidner om bygningernes forhistorie, er et stort maleri på maskinsalens endevæg. Maleriet forestiller Orion, en billedliggørelse af stjernebilledet med samme navn, som fungerede som Crome og Goldschmidts varemærke fra 1890´erne. Maleriet er udført som en fresko, og det blev konserveret af Vejle Amts Konserveringsværksted i forbindelse med husets i standsættelse i 2003.

Crome & Goldschmidts Fabrikers mange maskiner og anlæg blev drevet af virksomhedens egne dampkedler og dampmaskiner Læg mærke til størrelsen af ovnen på billedet herunder, sammenlignet med manden nederst til højre i billedet. C&G havde 18 kedler til at udvikle dampkraft til fabrikernes maskiner.

Maskinhal vinduet bagerst i billedet vendte ud mod Fabriksvej.

Børn og voksne i vævesalen

Vævesalen

Vævemester M.W.Oppenhagen

Spolehal 1900